Østrup Skeby Gerskov Kirke Hellevad-Egvad Sogne

 
 

 

   
     
 

Egvad kirke

Bygningen                       Adr.: Egvadvej 30, 6230 Rødekro

Man kan undre sig over, at Egvad Kirke ikke ligger i en landsby, men mellem Hønkys og Nr. Hostrup. Forklaringen er, at landsbyen Egvad blev ødelagt under Eriks af Pommerns krig mod holstenerne i begyndelsen af 1400-tallet. Egvad Kirke er en lille, smuk romansk kirke fra omkring 1100.

 

I 1999 blev den tækket med bly, som det var tilfældet indtil 1857. I de mellemliggende år har den haft tegltag.

 

Kirken er ligesom den i Hellevad indviet til Sct. Laurentius. Byggematerialet er tilhugne kvadersten.

 

Apsis, kor og skib er fra romansk tid. Både tårn og våbenhus (mod syd) er fra sengotisk tid (senmiddelalder). Tårn og våbenhus er delvis bygget af genanvendt materiale fra skibet. Desuden er der anvendt munkesten.

 

I forbindelse med den højtsiddende lysåbning (»troldehullet«) af størrelse som en kvadersten, der sidder i skibets sydmur mellem tårn og våbenhus er der et sagn om en trold, som bygmesteren lavede en aftale med. Trolden skulle bygge kirken færdig. Til gengæld lovede bygmesteren ham liv og sjæl. Dog skulle han slippe, hvis han kunne nævne troldens navn, før han var færdig med byggeriet. Det lykkedes bygmesteren opsnappe navnet fra en samtale, og han nåede at sige troldens navn, Zi, lige da trolden skulle til at lægge den sidste sten på plads. Derfor den "manglende sten"!

 

Særtryk af »Danmarks kirker«, udgivet af Nationalmuseet er ophængt til fri afbenyttelse i tårnrummets sydside, nær ved orglet.

 

 

 

 

Inventar:

Egvad Kirke er rigt udstyret med historisk inventar. Vi nævner de vigtigste stykker:

 

Altertavlen

En fornem sengotisk skabstavle, fra samme tid som den i Hellevad. Ligesom denne har den naturligvis i midtskabet en fremstilling af Kristi korsfæstelse og i de nedre sidefløje de tolv apostelfigurer. I de øvre er der figurer af Johannes Døber med lammet og kirkens værnehelgen Sct. Laurentius.

 

Farverig altertavle, der skal ses!

 

 

 

 

Korbuekrucifikset

Sengotisk, fra begyndelsen af 1500-tallet med evangelistsymboler og følgende inskription på fodstykket: SÅLEDES ELSKEDE GUD VERDEN, AT HAN GAV SIN SØN DEN EENBÅRNE, FOR AT HVER DEN SOM TROR PAA HAM IKKE SKAL FORTABES, MEN HAVE EVIGT LIV.

 

 

Krucifiks i norddøren

I den blændede norddør, kvindedøren, hænger et krucifiks fra første del af 1400-tallet. Figuren er 58 cm høj.

 

 

Døbefonten

Ret lille, enkelt udført granitfont fra middelalderen.

 

 

Messeklokken

Bag altertavlen gemmer sig en messeklokke fra katolsk tid. Med den markeredes messens forvandlingsunder i det øjeblik, nadverens indstiftelsesord lød.

 

 

Middelalderligt vægskab

Interessant gotisk skab i nordsiden af selve korbuen til opbevaring af kirkens hellige kar.

 

 

Orglet

Blev som brugt skænket kirken i 1927. Facadeornamenter fra 1938.

 

 

Kirkeklokken i tårnet

Indskriften fortæller, at klokken er støbt 1566 af Michael Dibler.